Chat with us, powered by LiveChat Guide til de bedste oplevelser i Danmark | Nido living

Nido-blog

Følg os

Det skal du opleve, mens du studerer i Danmark

Category

Denmark

comment(s)

6 MIN READ

Reading Time: 6 minutes

Har du allerede en studieplads eller overvejer du at studere i Danmark? Du kan godt glæde dig, for der er masser af sjove ting at opleve i Danmark. H.C. Andersens eventyrlige hjemland byder nemlig på masser af hygge, smuk natur og gode oplevelser. Her er noget for enhver, hvad enten du er til udeliv, arkitektur, musik eller blot en god kop kaffe.

Udover gode universiteter og et hyggeligt studiemiljø, så finder du i Danmark et væld af attraktioner, som gør landet til et fantastisk sted at bo og studere.

I bloggen har vi samlet nogle af de cool aktiviteter, du kan opleve som studerende i Danmark.

Livet som studerende i Danmark

Som studerende i Danmark venter der dig en masse skønne oplevelser og begivenheder, der er nemme at komme til med offentlig transport, som tog, bus eller metro. Vi anbefaler dig dog at anskaffe dig danskernes yndlingstransportmiddel – en cykel.

På cykel er det enkelt, hurtigt og gratis at komme rundt til Danmarks smukke offentlige parker. Læg dig fx på et tæppe i Kongens Have med dine bøger, hold picnic med vennerne eller spil en omgang rundbold eller fodbold. Du kan også tage et smut forbi Amalienborg, hvor den danske dronning bor.

Er du en vandhund, vil du elske at være studerende i Danmark. Hvad enten det gælder Amager Strand, Københavns havnebad, eller strandene syd og nordpå, så er du i Danmark altid tæt på en gratis dukkert.

Danmark byder desuden på en masse kulturelle begivenheder. På landets mange museer kan du lære om historiske begivenheder i Danmark, se skulpturer, malerier og anden kunst. De fleste museer tilbyder studierabat eller dage med gratis adgang.

I sommermånederne bliver der sat ekstra fokus på musikken. Rundt om i Danmark afholdes der en række musikfestivaler – nogle af dem er endda gratis. Det gælder fx DJ-festivalen ”Bølgen”, ”Distortion” eller ”Copenhagen Jazz Festival”.

Når der afholdes VM og EM i fodbold, kan du glæde dig til at se mange af fodboldkampene på storskærm rundt om i Danmark.

Til sidst skal vi ikke glemme de mange hyggelige cafeer og restauranter. Kort sagt: Som studerende i Danmark venter der dig en oplevelse for livet – fyldt med dansk hygge naturligvis!

Top 10 over ting, du skal opleve i Danmark!

Mangler du inspiration til cool ting, du kan lave i Danmark, så læs videre her. Vores mål med denne blog er nemlig at give dig den ultimative guide til Danmark. Derfor har vi sammensat en top 10 over steder og unikke begivenheder, du kan opleve sammen med dine studiekammerater, eller når du får venner og familie på besøg.

TOP 10 OPLEVELSER I DANMARK – I HELT TILFÆLDIG RÆKKEFØLGE

  1.     Filmfestivalen Copenhagen Dox

CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler. Festivalen har siden 2003 budt på et væld af interessante og anderledes internationale og danske dokumentarfilm. I forbindelse med festivalen kan I desuden besøge forskellige kunstudstillinger og deltage i filmrelaterede workshops og seminarer. CPH:DOX er en oplevelse udover det sædvanlige.

  1.     Dyrehaven

Vil I opleve den danske natur, så tag toget eller cyklen til Klampenborg, hvor Dyrehaven ligger. Dyrehaven, der er på UNESCO’s verdensarvliste, er et stort naturområde med skov, Eremitageslottet, hestevogne og tusindvis af hjorte. Det er et skønt sted at slappe af fra studierne. Når du har fået nok af Dyrehavens stilhed, så kan du gå hen på Bakken, der er Danmarks ældste forlystelsespark. Bakken er åben året rundt, og indgang er altid gratis.

  1.     Forlystelseparken Tivoli

Er du og dine venner på tur i Danmark, så er Tivoli et ”must”. Det er en forlystelsespark, som byder på sjove forlystelser og masser af spisesteder. Men først og fremmest er det en smuk have, fyldt med farverige blomster, springvand og hyggelig aftenbelysning. Forlystelsesparken er åben hele sommeren, men slår også sine porte op til Halloween med hyggelig uhygge og græskar overalt, og til jul, hvor haven byder på et traditionelt julemarked, nisser og julestemning for alle pengene. Uanset hvilken tid på året, du besøger Tivoli, så tag en tur i den gamle trærutsjebane fra 1914, hvis du elsker fart og kilden i maven. 

  1.     Roskilde Festival

Tag vennerne med på den verdenskendte musikfestival. Roskilde Festival er en fire-dages festival med kendte, ukendte og upcoming bands og kunstnere fra hele verden. Her er musikoplevelser for enhver smag, god mad, masser af øl og en festivalstemning, der er helt unik. Blandt nogle af festivalens tidligere hovednavne hører The Cure, U2, Rihanna og Kendrick Lamar.

  1.     Omgivet af vand

Som studerende i Danmark kan du rigtig nyde, at du altid er tæt på vandet. Tag din familie med på en kanalrundtfart i de københavnske kanaler eller byd dem på en svømmetur på fx Amager Strand. I kan også tage en af byens havnebusser, hvis I vil se København fra vandsiden.

  1.     Superkilen

En cykeltur i Danmark er altid en god ide. På cykel kommer du nemt fra det ene af Københavns ”brokvarterer” til det næste. Blandt andet kan du besøge den multikulturelle bydel Nørrebro. Her ligger parken Superkilen, som er en tre hektar stor park, opført i 2012. Parken består af tre dele: den røde plads med sportsaktiviteter, cafeer, kunst og musik, det sorte marked, hvor man mødes for at sludre og spille skak, og den grønne park med masser af plads til picnics og solbadning. Med sin udendørs thai-boksering, italienske gadelygter, marokkanske springvand og bænke fra bl.a. Prag, Lissabon og Cuba er der gjort alt for fejre bydelens multikulturelle atmosfære og fremme tolerance blandt beboere og besøgende. En unik oplevelse i Danmark, du ikke vil gå glip af.

  1.     Kronborg Slot

I Helsingør nord for København ligger det historiske slot Kronborg, hvor teaterstykket Hamlet hver sommer fremføres. I katakomberne under slottet kan du se skulpturen af den danske sagnhelt Holger Danske. Desuden tilbyder slottet spændende historiske rundvisninger, hvor du kan høre om krig, kærlighed, kanoner og spøgelser.

  1.     Møns & Stevns Klint

Tag tog og bus til Møn for at opleve en storslået og betagende dansk natur. Her ligger Møns og Stevns Klint, der er smukke klippeformationer af kridt og kalk. Med det omkringliggende turkisblå vand bliver Klinterne ofte kaldet det danske Karibien. I 2014 blev Stevns Klint optaget på UNESCOs Verdensarvliste på grund af sine helt specielle tynde lag af fiskeler, der dokumenterer et meteornedslag for mere end 66 millioner år siden.

  1.     Den Gamle By i Århus

Har du fri en forlænget weekend, kan du tage til Jylland, hvor du blandt andet kan besøge Danmarks andenstørste by Århus. Her ligger den Den Gamle By, som er et frilandsmuseum, der på levende vis skildrer livet i Danmark før år 1900, i 1920’erne og i 1970’erne. Har du mere tid i Århus, kan det også anbefales at besøge kunstmuseet ARos eller blot slentre en tur i de århusianske gader og stræder eller langs de hyggelige kanaler.

  1.   Skagen

Når du er i Jylland, så besøg Skagen. Her finder du fantastiske strande, smukke fiskerhytter, Vippefyret og Grenen, som er Danmark nordligste punkt. Når du står i vandet på Grenen, er du præcis der, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Køb frisk fisk på havnen eller besøg en af de hyggelige cafeer og restauranter. Om sommeren er Skagen fyldt med liv og sommerfester.

Glæd dig til at opleve Danmark om sommeren

Danmark er ekstra dejlig om sommeren, for her er døgnene lange, og solen går først ned sent på aftenen. På årets længste dag i juni kan du nyde godt af helt op til 17,5 timers dagslys.

Om sommeren tilbyder cafeer og restauranter udeservering, så du kan få størst mulig glæde af solens stråler og de lune sommeraftener.

Desuden byder sommertiden i Danmark på en lang række udendørs koncerter, festivaler og teaterforestillinger. Du er også altid tæt på vandet, så du på varme solskinsdage kan tage en dukkert eller nyde en picnic, mens du ser solen gå ned over havet.

Få det bedste ud af de lyse stunder ved fx at besøge museet Louisisana i Humlebæk, eller deltag i nogle af de mange store begivenheder i den danske sommer.

Nyd de hyggelige oplevelser i Danmark om vinteren

Vinter i Danmark er noget helt særligt. I vintermånederne kan du flere steder løbe på skøjter, fx åbner Frederiksberg Have sin udendørs skøjtebane hvert år i november. Det er gratis at benytte banen, og har du ingen skøjter kan de lejes på stedet. I den søde juletid finder du i Danmark en række julemarkeder, hvor du kan varme dig med et glas gløgg. Vil du nyde den sneklædte natur, så klæd dig varmt på og gå en tur i Dyrehaven eller en af Københavns hyggelige parker.

De kolde vintermåneder indbyder desuden til hyggelige indendørsarrangementer. Og er der noget Danmark kan, så er det hygge. På cafeerne kan du nyde en kop varm kakao i stearinlysets skær. Museerne tilbyder en masse interessante udstillinger. Tag fx på Arken, som er et museum for moderne kunst, der ligger med udsigt udover vand og strand. Bliv blæst godt igennem på en tur langs vandet, inden du varmer dig inden for på museet med nordisk og international kunst.   

Endelig har du også altid mulighed for at se en god film i en af Danmarks mange biografer. 

Har du en studiebolig hos Nido Danmark, så inviter dine venner på varm mad og dansk hygge i den fælles spisestue.

Leder du stadig efter den perfekte studiebolig i Danmark?

Har du endnu ikke fundet din studiebolig i Danmark, så skynd dig ind på Nido Danmark! >link<

Her finder du spritnye, hyggelige studieboliger med alt, hvad der skal til for at gøre din studietid uforglemmelig. Nido Danmark er nemlig meget mere end blot studieboliger – det er en ”social hub”, hvor du bliver en del af et fællesskab og et hyggeligt studiemiljø.

Nido Danmark har blandt andet en fællesstue, hvor du kan mødes med andre studerende og hygge jer med sjove spil, en god serie i fjernsynet eller diskutere stort og småt. I yoga- og wellnessrummet holdes kroppen vedlige, og på tagterrassen kan udsigten over Københavns tage nydes. Her er hurtigt wifi, fællesvaskeri og en cykelkælder, hvor du kan stille din cykel, når du ikke er vej til universitetet eller ude at opleve Københavns mange attraktioner.

Book allerede nu en fremvisning af Nido Danmark studiebolig – Nido kobenhavn and Nido Bryggen.

Inden da kan du tage på en 360 grader virtuel tour ved at klikke på.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål, så står vi klar med den nødvendige information og glæder os til at byde dig velkommen hos Nido Danmark!